Fine tasker til arbejde

Briefcase

Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skal være så svært at finde en pæn taske til sin computer. Jeg har af flere omgange ledt efter en business-taske til mig selv, men jeg har aldrig fundet frem til den helt perfekte taske (kender i det?).

Da vi her på Taskeforum fik en kommentar fra en mand, der efterspurgte inspiration til en arbejds-/computertaske, besluttede jeg mig for at lede videre 🙂

Jeg har fundet 4 tasker i forskellige prisklasser, som jeg synes er ret fine. De sidste tre tasker er faktisk herre tasker, men jeg synes nu de sagtens kan bruges af begge køn.

1: Mulberry Bayswater Briefcase her. Denne taske er min personlige favorit – jeg synes den er enkel, klassisk og pæn. Det eneste minus er prisen. Tasken koster € 1150 altså ca 8.600 kr.

2: Tiger of Sweden Valetti Bag  her. Jeg synes det er en rigtig fin taske til en rimelig pris (3500 kr.). Den vertikale lynlås foran er en meget fin detalje, der giver tasken et lidt maskulint udtryk.

3: Louis Vuitton Porte Documents Voyage GM her. Louis Vuitton har også lavet en række fine arbejdstasker. Især kan jeg godt lide denne, der fået i forskellige materialer. Den på billedet er i DAMIER GRAPHITE canvas, der giver tasken et meget maskulint look. Den fåes også i bl.a. MONOGRAM canvas her, som er et mønster, der mere henvender sig til begge køn. Louis Vuitton tasken er den dyreste af dem, jeg har kigget på. Den koster 1290 GBP altså tæt på 11.500 kr.

4: Adax Chicago her. Denne taske er efter min mening et godt og billigt bud på en pæn computertaske. Tasken er meget stilren i sit udtryk og prisen på 2.299 kr., gør den efter min mening til et fornuftigt alternativ til de nylon tasker, man kan købe i de forskellige elektronikforretninger.

Hvad synes I om taskerne? Hvis I kender til andre pæne computertasker, så skriv gerne en kommentar herunder 🙂

Speak Your Mind

*