Hvad jeg kigger efter, når jeg køber ny taske

Når-jeg-køber-tasker

Tasker fra: Selected Femme (Adlink), Markberg (Adlink) og Mulberry

Det er ikke nødvendigt at købe en dyr mærketaske, for at få en god taske. Jeg har nogle generelle ting, jeg kigger efter, inden jeg køber en taske, for at tjekke om kvaliteten er i orden.

  1. Hvad materiale er tasken? Som udgangspunkt synes jeg bedst om læder, og man kan faktisk være heldig at finde lædertasker til en fornuftig pris. Men hvis det er et plastmateriale, så er det vigtigt at tasken ikke lugter at plastik. Nogle af de rigtig billige tasker kan afgive en forfærdelig dunst af plastik når man åbner den, og det er nok ikke noget man bliver glad for i længden.
  2. Hvordan er lynlåsen, hvis der er en? Glider den nemt, eller hakker den. Der er ikke noget værre en at stå med en taske, hvor man skal “bakse” med lynlåsen hver gang man skal bruge noget.
  3. Hvis det er en større taske, kigger jeg altid på remmen, det er tit et sted hvor billigere tasker går i stykker. Det er vigtigt at det er kraftige syninger, og at bredden på remmen passer med størrelsen på tasken, så den kan holde til at du fylder tasken godt op.
  4. Sidst men ikke mindst, gør jeg mig også altid den overvejelse, om jeg køber tasken fordi jeg synes den er fantastisk, eller fordi den er billig. Hvis det er fordi den er billig, så er det som oftest bedst at lade den stå, og gemme pengene til en taske der er fantastisk.

Håber I kan bruge rådene. Hvad kigger I selv efter når I køber en taske? Skriv gerne en kommentar herunder 🙂

 

Speak Your Mind

*